tirsdag den 2. januar 2018

Året der gik


Så blev det nytår og vi er nu igang med 2018. 
Jeg håber at i alle har haft en skøn jul og et rigtig godt nytår. 
Her ovenover er et billede af nogle af de ting jeg fik laver i løbet af året. Det er de mest likede billeder på bloggens Instagram i 2017 , og ja som i kan se fik jeg faktisk mest strikket klude.


Her et så lidt billeder af nogle af de største eller mest mindeværdige ting som skete i mit liv i 2017. 
Vi starter øverst til venstre og følger firkanterne i læseretning. 
Der skete en masse andre ting inden det første billede, bl.a. døde min farmor, som var den sidste af mine bedsteforældre. Hun nåede lige sidste jul at se vores bryllupsbilleder og lidt billeder fra Bali. Nå men jeg har altså valgt at fokusere på nogle af alle de positive og gode ting som er sket :) 

Nå men vi starter med at jeg blev rundt. Ja nu er man “rigtig” voksen, men det er også lidt skræmmende at man “allerede” er 30 år for det føles bestemt ikke sådan og synes da at tiden er gået alt for hurtigt. Men nogen større krise over jeg blev 30 har jeg altså ikke, det er bare et tal og ikke noget jeg går rundt og tænker over. 

Så var manden og jeg for første gang i Musikkens hus og se/høre symforniorkesteret. Det var en rigtig god oplevelse. 

Jeg fik lavet et babytæppe færdigt til en veninde som ventede en lille dreng :) 

Så stod vi i en flytning. Vi flyttede i en større lejlighed. Det tog noget tid at komme på plads og der er stadig nogle småting som mangler at få en plads. 

I sommers gik manden og jeg 15 km. Det var en rigtig skøn og flot tur og noget vi gerne vil gøre igen! 

Vi var også ude at rejse. Vi var en tur i Rom for første gang. Det var super varmt. De første to dage over 40 grader og derefter faldt temperaturen til “kun” 36-38 grader. Vi fik set så mange ting og fik gået over 100 km på en uge trods varmen. Vi vil rigtig gerne til Rom igen, men gerne med lidt lavere temperaturer! 

En anden stor begivenhed var at vi havde 1 års bryllupsdag! Det betyder også at det er et år siden at vi var på Bali. Det er de to største oplevelser i mit liv indtil videre og det er ikke til at forstå at det er et år siden, for det føltes som igår! 

Så lærte jeg at strikke strømper! Det er noget jeg længe gerne har villet men det lykkedes bare ikke. Jeg havde lagt det lidt på hylden og strikket en masse klude og et halstørklæde og da jeg igen tog strømpe projektet op lykkedes det.

Sidst men ikke mindst købte vi bil her i december! Nu bliver det så meget lettere at komme rundt, komme på tur og komme ud og opleve noget!

Overordnet set har det været et godt år, selvom jeg synes det har været travlt og med lidt mangel på overskud, hvilket også har kunne ses på bloggen.

Nu glæder jeg mig til at komme igang med 2018 og se hvad året byder.
Der er dog et par ting som jeg allerede er planlagt og som jeg allerede glæder mig til. Manden og jeg skal i Marts til Ida Corr koncert, hvilket jeg glæder mig super meget til. Så glæder jeg mig også til sommerens rejse som i år går til Rhodos. Der har hverken manden eller jeg været, så jeg glæder mig! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar