søndag den 28. januar 2018

Avocado Planten igen

28. Januar 2018

Her under kan i se, hvordan det er gået med Avocado planten, siden jeg sidst fremviste den på bloggen. Sidste gang skrev jeg, at jeg havde sat 3 avocado sten i vand og at en var spiret. De to sidste spirede desværre aldrig, men denne vokser rigtig godt. 
Den er ved at blive til en stor flot plante og skal til foråret/sommer nok plantes om og i en større potte. Lige nu får den vand to gange om igen. Hvis den mangler vand begynder bladede at hænge. Den står i vinduet lige nu, men jeg ved endnu ikke om den kan stå samme sted hen over sommeren, da der kommer sol om eftermiddagen og hele aftenen, men så må jeg bytte lidt rundt på planterne igen. 
Jeg synes at den vokser ret hurtigt og hurtigt bliver en flot plante så bare igang med en masse avocadoer og en masse tålmodighed i starten :)

23. September 2017
12. Oktober 2017
11. November 2017
30. December 2017

søndag den 21. januar 2018

Nyt projekt



Nu er der købt ind til et nyt projekt. Det er faktisk mange små projekter. Min dejlige veninde helt tilbage til gymnasietiden skal have en dejlig lille baby til maj. Kønnet er er overraskelse til maj, så farverne skal kunne bruges både af drenge og piger :) 
Jeg har lovet at lave lidt forskelligt så derfor skulle det købes nye materialer. 
Min veninde ønsker sig bl.a. en blæksprutte, en barnevognskæde med forskellige dyr og så en tobenet kanin. 
Den tobenede kanin er jeg allerede færdig med. Kaninen har knitrecellofan i ørene. Den er både nem og hurtig at hækle og opskriften finder i her. Jeg er nu igang med dyrene til barnevognskæden. Jeg har fået hæklet en lille pingvin og så skal jeg lave en mariehøne. Det sidste dyr ved jeg endnu ikke, men det kommer nok.  


søndag den 7. januar 2018

Planter i min indretning



Som jeg har fortalt tidligere er jeg ret vild med planter! Jeg synes, at de giver liv og hygge. 
Så her over er der et par billeder, af næsten alle mine plante her hjemme. Den sidste indkøbte planye er den store Kentiapalme, som er på billedet lige her over. Kentiapalmen skulle være en virkelig god luftrensende plante. 

Jeg har både paraplytræ, pileaer, stuebambus, kaffeplante, orkideer, et par calathea’er, lidt kaktusser, et bønne kastanje træ, gummitræ, monstera, avocado plante og et par stykker jeg ikke kan navnene på. 
Den som er virkelig nemme at passe er kaffeplanterne, monsteraen og paraplytræet. Calathea’erne er også rimelig nemme, de skal bare sprøjtes med lidt vand en gang om uden, da de ikke kan tåle det varme miljø indendørs og så bliver spidserne i bladene brune. 
Det er ikke altid jeg er lige god til at passe dem. Indimellem skal jeg have planten to gange, før jeg har lært planten at kende. 
Perler på snor er dog en af de planter, jeg har haft en del gange, men stadig ikke kan passe. Ligemeget hvad jeg gør synes jeg at de dør. 
De andre planter synes jeg, at jeg har fået styr på og som jeg kan holde! Jeg elsker at gå og kigge til dem og se når de har vokset. Min veninde og jeg er begge to lige plantetossede og jagter nogle gange rundt for at finde en bestemt plante som vi har set. Vi tager indimellem til Århus for at lede efter planter! Men det er hyggeligt og vi deler lidt viden/ erfaring om pasning og pleje af de forskellige planter.

Har i også mange planter i jeres indretning i hjemmet?  



tirsdag den 2. januar 2018

Året der gik


Så blev det nytår og vi er nu igang med 2018. 
Jeg håber at i alle har haft en skøn jul og et rigtig godt nytår. 
Her ovenover er et billede af nogle af de ting jeg fik laver i løbet af året. Det er de mest likede billeder på bloggens Instagram i 2017 , og ja som i kan se fik jeg faktisk mest strikket klude.


Her et så lidt billeder af nogle af de største eller mest mindeværdige ting som skete i mit liv i 2017. 
Vi starter øverst til venstre og følger firkanterne i læseretning. 
Der skete en masse andre ting inden det første billede, bl.a. døde min farmor, som var den sidste af mine bedsteforældre. Hun nåede lige sidste jul at se vores bryllupsbilleder og lidt billeder fra Bali. Nå men jeg har altså valgt at fokusere på nogle af alle de positive og gode ting som er sket :) 

Nå men vi starter med at jeg blev rundt. Ja nu er man “rigtig” voksen, men det er også lidt skræmmende at man “allerede” er 30 år for det føles bestemt ikke sådan og synes da at tiden er gået alt for hurtigt. Men nogen større krise over jeg blev 30 har jeg altså ikke, det er bare et tal og ikke noget jeg går rundt og tænker over. 

Så var manden og jeg for første gang i Musikkens hus og se/høre symforniorkesteret. Det var en rigtig god oplevelse. 

Jeg fik lavet et babytæppe færdigt til en veninde som ventede en lille dreng :) 

Så stod vi i en flytning. Vi flyttede i en større lejlighed. Det tog noget tid at komme på plads og der er stadig nogle småting som mangler at få en plads. 

I sommers gik manden og jeg 15 km. Det var en rigtig skøn og flot tur og noget vi gerne vil gøre igen! 

Vi var også ude at rejse. Vi var en tur i Rom for første gang. Det var super varmt. De første to dage over 40 grader og derefter faldt temperaturen til “kun” 36-38 grader. Vi fik set så mange ting og fik gået over 100 km på en uge trods varmen. Vi vil rigtig gerne til Rom igen, men gerne med lidt lavere temperaturer! 

En anden stor begivenhed var at vi havde 1 års bryllupsdag! Det betyder også at det er et år siden at vi var på Bali. Det er de to største oplevelser i mit liv indtil videre og det er ikke til at forstå at det er et år siden, for det føltes som igår! 

Så lærte jeg at strikke strømper! Det er noget jeg længe gerne har villet men det lykkedes bare ikke. Jeg havde lagt det lidt på hylden og strikket en masse klude og et halstørklæde og da jeg igen tog strømpe projektet op lykkedes det.

Sidst men ikke mindst købte vi bil her i december! Nu bliver det så meget lettere at komme rundt, komme på tur og komme ud og opleve noget!

Overordnet set har det været et godt år, selvom jeg synes det har været travlt og med lidt mangel på overskud, hvilket også har kunne ses på bloggen.

Nu glæder jeg mig til at komme igang med 2018 og se hvad året byder.
Der er dog et par ting som jeg allerede er planlagt og som jeg allerede glæder mig til. Manden og jeg skal i Marts til Ida Corr koncert, hvilket jeg glæder mig super meget til. Så glæder jeg mig også til sommerens rejse som i år går til Rhodos. Der har hverken manden eller jeg været, så jeg glæder mig!