onsdag den 16. august 2017

Rejsetips til Rom



Vi har lige været en uge i Rom, hvilket virkelig var en oplevelse! Jeg vil skrive lidt om de steder vi så og komme med rejsetip til når man rejser til Rom i sommervarmen.  

Normalt er der omkring de 30 grader plus minus en 3 grader, fik vi at vide fra de Italienere vi snakkede med. Mens vi var der var der fra 38-41 grader.

Hvis i allerede nu ved at i gerne vil ind og kigge nogle af de smukke kirker i Rom, er det en god ide, at pakke et tørklæde og en lang nederdel med i tasken, og et par lange bukser til mændene. I de fleste kirker i Rom skal man have tildækkede skuldre (derfor tørklædet, da en trøje, t-shirt er varm i 40 grader), mændene har self bare t-shirt på, der ud over skal man helst have en nederdel eller bukser på, som går til under knæene eller i det mindste til knæene, så er man sikker på at måtte komme ind i alle kirker. 
Jeg havde taget en lang let nederdel og et tørklæde med i rygsækken de fleste dage, hvis vi skulle støde på en kirke vi gerne ville ind i.  

På en uge gik vi over 102 km så husk et par gode sko og plaster. Gerne to par sko så man har et par at skifte med, som sidder lidt anderledes, hvis man skulle få vabler eller har en sko som gnaver. Jeg havde selv to par med som jeg skiftede mellem hver anden dag. 

Brug metro, busser, sporvogne så meget som muligt i skal nok alligevel få en masse km i benene. Hvis man skal være der en uge er det billigste at købe en 7-dags billet til 24 €, med sådan en kan man kører alt det man gider både med metro, sporvogn og bus. Men husk at skrive navn og fødselsdato på det og få det stemplet før det er gyldigt. Sådan en bilet kan købes rundt i kiosker, hvor der står ATAC. De kan også købes i biletkiosker på stationen eller i Automater.

Når der er så varmt er det en god ide at gøre som italienerne. Kom tidligt af sted, tag tilbage til hotellet ved 13 tiden og hold siesta, flere butikker lukker også her, og tag så af sted igen ved 16-17 tiden når temperaturen bliver lidt mere behagelig. De fleste italienere spiser alligevel først omkring 21-22 tiden og flere restauranter åbner først omkring kl 18-19.

Trastevere: 


Trastevere er efter min mening det hyggeligste område i Rom. Jeg bliver aldrig træt af at gå rundt i de hyggelige små gader og gyder som er omgivet af de fineste huse fra middelalderen. 
Trastevere ligger på den vestlige side af Tiberen i Rom. 
I denne bydel ligger der også en af Roms ældste kirker nemlig Santa Maria in Trastevere. Der har på stedet ligget en kirke lige netop der siden ca. år 220. 
Den nærværende bygning er fra omkring år 1338-48. 
Denne kirke er kendt for sine meget smukke mosaikker både udvendigt og indvendigt. 
Da vi var der var kirken ved at blive renoveret så vi kunne desværre ikke se de udvendige mosaikker. 





Den Spanske Trappe: 

Den Spanske Trappe er verdens bredeste trappe og et af Roms mest fotograferede motiver. Trappen er fra 1725 og har 138 trin, som fører op til Trinitatis-kirken. Oppe fra toppen er der også en flot udsigt over Rom. 

Det er faktisk blevet forbudt at holde "picnic" på trappen og sidde og spise mad der. Der går også politi eller vagter rundt og holder øje ved trappen. Så husk dette. 



Vatikanet: 


Da vi ankom til Vatikanet og ind til Peterspladsen var der en laaaaaaang laaaaaaang kø!! 
Vi fandt en guide, som tog os med rundt i Vatikan-museet og derefter videre til Det Sixtinske Kapel og derefter fik vi "fri" til at kigge Peterskirken.
Det kan virkelig anbefales at tage med en guide, vi ville ikke ane hvad vi så på i Vatikan-museet og der var så VILDT mange mennesker der inde, plus den guide vi havde var både sjov og kunne give en masse historier og info om det hele. Vi gav 35 € pr. person for en næsten 3 timer rundvisning, som ja både var Vatikan-museet, Det Sixtinske Kapel og Peterskirken. 

Hvis man ikke vil med en guide kan det anbefales at starte med at se Vatikan-museet og derefter Det Sixtinske Kapel og slutte i Peterskirken, Så er køen til kirken også næsten væk. 
Ellers kan det kraftigt anbefales at bestille billetterne der til hjemmefra !! Da der er omkring 1 times kø ellers!! 
Biletter kan købes på Vatikan-museets Online Billetside



Trevifontænen: 


Denne fontæne er nok den mest kendte i Rom. Det er en virkelig flot fontæne så en god ide er at tage der ind om morgenen eller først på formiddagen, hvor der ikke er så mange mennesker. 
Om formiddagen er dog også dette tidspunkt hvor de rengøre fontænen og samler alle de mønter sammen, som er blevet smidt i, så alt vand der normalt løber er der slukket for og der er spæret af så man ikke kan komme helt ned til kanten af fontænen som man normalt kan. 
Traditionen siger at hvis man kaster en mønt i fontænen med ryggen til over ens venstre skulder med højre hånd så er man sikker på at vende tilbage til Rom. Pengene går for resten til velgørende formål. 
Trevifontonen er også rigtig flot om aftenen, hvor der er lys på, men det er også på dette tidspunkt at der er virkelig mange mennesker ved fontænen (som i kan se på et billede her under) og når der er mange turister er der også mange gadesælgere og lommetyve, så pas på jeres ting. 
Det er forresten forbudt at "bade" i fontænerne i Rom trods varmen. Der står politi og holder skarpt øje og fløjter i deres fløjte så snart de ser nogle og diagerer dem væk. 



Phanteon: 

Er en stor flot kirke som er kendt for sin store kuppel. Det er det bedst bevarede monument fra det gamle Rom. Selve Pantheon blev opført i år 27 f.kr. men blev ombygget til det vi kan se i dag i år 120-25 e.kr. Det var dengang et tempel til alle guderne og blev lavet om til kirke i 608 og er dermed en af de få antikke bygninger som har været i brug lige siden den blev bygget. Selve hullet i kuplen er ikke dækket til og derfor opsamles regnvand i en lille brønd under gulvet og ledes ud i Tiberen. 
Det er gratis at se kirken og man bliver vildt imporneret af kuplen og selve kirkerummet og af hvor gammel den er! 



Piazza Navona: 

Piazza Navona synes jeg personligt er den flotteste plads! Der ligger i alt tre fontæner på pladsen. I midten er der Fontana dei Quattro Fiumi som symbolisere de fire verdensfloder - Nilen, Ganges, Donau og La Plata. I den sydlige ende af pladsen er fontænen Fontana del Moro og mod er Neptun- fontænen.
Selve pladsen er anlagt oven på Domitians Stadion der blev opført omkring år 86, og pladsen følger nøje det oprindelige omrids af det gamle Stadion. Dette er grunden til at pladsen i dag har denne ovale form. På pladsen finder man også kirken Sant'Agnese in Agones som har en virkelig flot facade fra baroktiden. I kirkens krypt kan man også se rester af det gamle stadion. 
Rundt om langs pladsen er der masser af cafeer og restauranter. Snup en kaffe eller andet og sid og nyd pladsen. De er dog ikke i den billige ende. 

På pladsen finder man også et Glsdiator Museeum. Det koster omkring 150 dkr for to voksne. Der inde kan man se alt om hvad enhver type af gladiator havde på af udstyr. Man kan også prøve fangekælderen, som efterligner den gladiatorene sad og ventede i. 




Colosseum: 

Ja Colosseum kender alle vist til og det er det mest besøgte sted i Rom med ca. 6. mio besøgende om året!! Kom tidligt da der er virkelig lang kø ellers!! 
Her er det igen en rigtig god ide at bestille billetten hjemmefra. Den koster 14€ pr. person og gælder i 2 dage. Man får også adgang til Forum Romanum og Platinerhøjen. Oppe fra Platinerhøjen er der en imponerende udsigt over Rom og der er også udsigt over Forum Romanum. 
Hvis ikke man har bestilt bilet så kan det anbefales at gå over til Platinerhøjen og købe en bilet og starte der og efterfølgende tage Colosseum, da rigtig mange gør det modsatte! Så er der måske knap så mange mennesker begge steder. 
Billetter kan købes på deres officielle hjemmesie.



Vand: 

Det er vigtigt med vand i varmen. Der går en masse især indere rundt og sælger koldt vand, men det er billigere at gå ind i en kiosk og købe 0,5l vand til omkring 1€. Lad være med at smide flaskerne ud når de er tomme eller smide dem ud, da der er masser af steder rundt om i Rom, hvor man kan få en slurk vand eller fylde sin vandflaske. 



Mad: 


Da vi var i Rom foragte vi at smage på nogle af alle de specialiteter de har, og især se ting som vi også kan få her hjemme, ville vi gerne smage hvordan det skulle smage rigtigt! Derfor fik vi meget pasta og pizza. 
Alt deres mad er SÅ lækkert! Selv pizzaerne selvom man går ind på et pizzeria og får en slice med sig så er det bare så friske råvarer og det kan smages!! 
En rigtig god ide når i skal finde et sted at spise i Rom er at gå væk fra de store gader, turistattraktioner og smutte ned i nogle af de mindre gader! Prisen her er ofte en del lavere og maden er mindst lige så god of ofte bedre! 
Og ja når man er i Rom skal man jo have italiensk is, som bare er lækker og det er en perfekt måde lige af blive kølet lidt ned, når der er så varmt! 

Det eneste vi ikke var så imponeret af var italienernes morgenmad, hvilket består af kage og espresso! Gerne Cornetto en slags italiensk udgave af en croissant enten uden noget og så dyppes de gerne i marmelade, med creme eller med chokolade. De spiser også gerne sandkage eller småkager, aldrig i det salte køkken om morgenen!! Det er noget hotellerne laver til turisterne! 




Lædervarer: 

I Italien har de en masse lækre lædervarer som enda er håndlavet og langt billigere end i Danmark. 
Vi fandt den fineste butik med lædervarer! Jeg købte en håndlavet taske og min mand købte et bælte. Begge dele prægede han vores initialer i ganske gratis og jeg fik ends et bogmærke med mine initialer oven i. Bare ved duften der ramte en når man trådte ind af døren, var man ikke i tvivle om at her blev solgt lækre ægte lædervarer. Butikken hedder "Leather Craftsman" og ligger tæt på Trevifontænen nærmere betegnet på Vicolo dei Maroniti en sidegade til Via della Panetteria. 



Men ja rundt om over alt i Rom har de håndlavede både læder-tasker og sko. Den taske jeg købte er godtnok ikke en Gucci, men tilgengæld er den håndlavet på den helt gammeldags måde! En taske som den jeg købte tog over 25 timer at lave! Det er kvalitet!!!









Denne hjemmeside var virkelig nyttig både inden og under rejsen. Der er virkelig meget info om alle de ting man gerne vil vide:
Jeg håber i kunne bruge noget af infoen. Dette er hvert fald min oplevelse af Rom i 40 graders varme.
God aften :)  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar