lørdag den 29. oktober 2016

Bali #4 Vulkanen Mt. Batur

Solopgang og udsigt fra toppen af Mt. Batur
 Turen til vulkanen Mt. Batur eller Gunung Batur, som det bliver kaldt af balineserne, var virkelig en oplevelse på alle måder!! Det var hårdt, det var smukt, det var fantastisk og det var enestående!
Kl 2 om natten blev vi hentet af en chauffør som vi havde snakket med på gaden et par dage før og aftalt turen med. Det tager omkring 2 timer at kører til området hvor Mt. Batur ligger fra vores hotel i Sanur. Mt. Batur er den mest aktive vulkan på Bali, det største udbrud fandt sted i 1963  og det seneste udbrud var i år 2000.

Vi var der omkring kl 4 hvor vi mødtes med vores guide som skulle føre os til toppen. Vi blev udstyret hver med lommelygte og en vandflaske. Der var rigtig mange mennesker som også ville opleve en solopgang fra toppen af Mt. Batur. Det første stykke var nemt men da vi kom højere op og der kom stigning på blev det noget mere udfordrende da der var store sten og en masse løse småsten som man nemt gled. Derfor holdt guiden mig i hånden derfra og helt til tops, for at jeg ikke skulle falde eller komme til skade på nogen måde. Det var virkelig varmt og sveden løb af en. Vi havde godt med tøj og lag på som var nemt at tage af og på og det var vi meget glade for da vi kom til tops, for der var hunde koldt!!!
Vi havde ikke fået morgenmad og vi havde brugt en del energi på at komme til tops, så det var skønt at få en banan sandwich (selvom jeg ikke bryder mig så meget om banen)  og 2 hårdkogte æg og et glas the at styrke sig på mens solen langsomt begyndte at stige op i horisonten. Æggene var for øvrigt lavet i varmen fra vulkanen.
Der var virkelig smukt på toppen og man havde kig til 2 andre bjerge hvor af det ene var det højeste på Bali, nemlig Mt. Agung.
Vi fik set krateret i vulkanen og en masse damp/røg, som kommer ud flere steder på vulkanen. Der var et huld hvor det dampede fra og man kunne mærke at jo længere ind man stak hånden desto varmere blev det.
Der boede også en masse aber der oppe og de var meget nysgerrige og frække. Som billedet viser her under sad jeg mens der blev taget billeder af mig og en abe hopper fra min kærestes skulder og hen til min. (jeg havde min vandflaske i et net på siden af tasken) Jeg kan ikke se hvad den laver ud over jeg har en hale og næsten en abenumse i hovedet, men jeg kan høre flere turister som står og venter og kigger pludselig siger "It steals your water bottle" og det var præcis hvad den gjorde for lidt efter hoppede den fra min skulder op på stenen/monumentet jeg sad på med min vandflaske i poten! Så der sad den så og prøvede at åbne vandflasken og jeg måtte undvære min på  hele turen med.
  
Mt. Batur er en af de mest aktive vulkaner på Bali

Der var frække aber på toppen,
 som stjæler ting fra ens rygsæk


Abe på Mt. Batur


Mt. Batur set nede fra
Efter turen på vulkanen var især mine ben så trætte at de gave efter under en mår jeg gik, så det var skønt at den næste ting på programmet var at besøge Batur Natural Hot Spring som er vandt varmet af vulkanen. Der er flere forskellige pools med forskellige temperaturer. Det ligger så smukt lige ned til Lake Batur, som er den største sø på Bali. Det var virkelig skønt at være der og meget afslappende.
Vi havde dog en enkelt ting mere på dagens programmet, nemlig at besøge Tegenungan Vandfaldet og bade for foden af det.
Det var igen en kæmpe oplevelse selvom jeg ikke brød mig om at gå rundt der ude i vandet da bunden bare var en masse løse sten man skulle holde balancen på, men det var stadig en oplevelse og i vandet kom jeg da også med min blege krop og meget røde arme fra Nusa Penida turen og vandet var faktisk dejlig varmt imod forventning.
Efter dagens program var overstået, var vi meget meget trætte of faldt vist også lidt i søvn på køreturen hjem :)

Hot Spring med skøn udsigt over søen og bjerge

Tegenungan Waterfall

Og vi fik også badet ved vandfaldet!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar