søndag den 29. november 2015

Advent og hækling



For noget tid siden viste jeg jer billeder som er øverst, fordi min søster havde sendt mig billedet af stranden, da hun ønskede sig en pude med den turkise farve som vandet har. Jeg prøvede så at matche farverne i billedet og er nu endelig kommet i gang med puden i tunesisk hækling. Så i dag blev en rigtig hyggedag med adventskrans, hækling og nybagt stenalderbrød :) 

God 1. Søndag i advent :) 



søndag den 22. november 2015

Marokkansk Harira Suppe


Mmm jeg har for stykke tid siden lavet denne lækre marokkanske suppe med kikærter. Den blev virkelig lækker og en jeg heltsikkert vil lave igen, så derfor får i her opskriften: 

Harira suppe: 
2 løg 
3 fed hvidløg 
1-2 stængler bladselleri (jeg brugte pastinak i tern i stedet) 
1 1/2 -2 spsk tomatpure
1 ds tomater 
1 tsk gurkemeje 
Lidt tørret knust chili 
1 L hønseboullion 
2 kyllingebryster 
250g kogte kikærter (jeg brugte 1 dåse) 
1/2 - 1 citron 
1 lille håndfuld persille 
Salt og peber 
Olie til stegning

Pil løg og hvidløg og skær dem i tern. Skær bladselleri (eller som jeg pastinak) i skiver/tern. 
Kom olie i en gryde og steg løg og bladselleri/pastinak i et par minutter. Kom hvidløg, hakkede tomater, gurkemeje, tomatpure og lidt chili i, og steg det i 1 min. Hæld bouillon over, og kog det under låg i 25-30 minutter. Skær kyllingekødet i små tern. 
Kom kyllingekødet i suppen sammen med kikærterne (husk at væsken kikærterne ligger i i dåsen ikke skal bruges, det hældes ud inden), kog det hele yderligere 15 min. 
Krydr suppen med citronsaft, salt, peber og hakket persille. 
Server suppen med brød eller ris til. 

Velbekomme :) 

søndag den 8. november 2015

Grøn smoothie


Mine smoothies bliver normalt lyserøde eller i den farveskala men nu har jeg prøvet med en grøn en af slagsen. Den er super sund og smager skønt!! 

Smoothie med spinat: 
1 banan 
1 kiwi
1 håndfuld baby spinat 
2 spsk granatæble kerner
1 spsk akacie honning 
3 - 4 spsk skyr 
Mælk så det dækker
Evt. havregryn (hvis det er til morgenmad, eller den skal mætte godt)

Blendt det hele sammen og nyd en lækker smoothie :) 

Velbekomme!