søndag den 6. april 2014

Tip til tunesisk hækling



Da jeg startede på tunesisk hækling troede jeg at det var en fejl at den nederste og øverste kant rullede. 
Men jeg fandt senere ud af efter flere forsøg og optrævlinger at lige meget, hvad så kunne jeg ikke få det til at lade være. Jeg tror det er fordi det er uldgarn, som er mere "levende" end f.eks. bomuld. Jeg fik et tip til hvad man så gør, for det kan godt være lidt svært at montere på puden hvis kanterne vil rulle.
Det tip har jeg så afprøvet da jeg lavede min pude. 
Man skal simpelthen bare hækle det helt færdigt, selvom det ruller.
Inden det skal bruges skal man så stryge det med et vådt hårdt opvredet viskestykke.
Altså man ligger det man har hæklet på strygebrættet og så ligger man det våde viskestykke over og stryger ovenpå. 
Efter dette lille tip endte mit med at se sådan ud, som det nederste billede og det så før ud som de øverste billeder.
Så ja tippet hjalp og derfor vil jeg nu give det videre, så det bliver lidt lettere for andre at finde ud af hvad man skal gøre, for jeg synes bestemt ikke det var let at finde da jeg søgte efter det :)


Følg bloggen på Facebook


Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar