lørdag den 2. november 2013

Evighedsprojekt og fundet kat



Jeg har haft lidt travlt her i ugen og har derfor ikke rigtig haft tid til at skrive indlæg her på bloggen, ud over status opdateringer på bloggens Facebook side, men nu får i et rigtigt indlæg :) 
Her er lige en opsamling fra ugen :) 
Jeg er kommet så langt i min praktik, at jeg nu er lidt over halvvejs, jeg har kun ca 3 mdr. tilbage. Det betyder at det er tid til en midtvejssamtale (som er den 11/11), hvor ens vejleder fra seminariet kommer og besøger en på sit praktiksted. Til den samtale skal der snakkes om hvordan det er gået i praktikken indtil nu og hvordan man har arbejdet med sine læringsmål, som man lavede lige da man startede i praktik, der ud over skal ser snakkes om, om man kan nå at gennemføre sine læringsmål og hvordan man vil arbejde med dem den sidste del af praktikken, så det er rigtig spændende, at få at vide hvordan praktikstedet synes det går.

I onsdags havde jeg en rigtig travl dag som i også kan se på billedet nedenfor, som er fra min statusopdatering fra bloggens FB side. 
Da jeg kom hjem onsdag aften havde vores nabo (en ældre dame) været forbi og spurgt om vi havde set hendes kat som havde været væk siden kl 11 om formiddagen. Vi lavede efterlysningssedler og tog en lommelygte i hånden og gik ned i kældergangene for at lede og vi fandt den heldigvis og bragte katten hjem til en meget glad nabo. I dag ringede det så på døren og det var naboens søn som var på besøg og som kom med en rigtig flot buket blomster som tak for hjælpen med at finde 'mis' :) Jeg synes simpelthen at den buket er så fin og nu står den rigtig og pynter i stuen :)

 
Jeg har også fået hæklet på mit tæppe og hæftet ender, der har man også kunne følge lidt med i på Facebook. Nu men status på tæppet er - NÆSTEN FÆRDIG! Ja er det er lidt utroligt at jeg nu er ved at ligge sidste hånd på mit evighedsprojekt! 
Tæppet bliver helt færdigt i morgen så der kommer der et indlæg her på bloggen hvor jeg viser det færdige tæppe frem, men her er lige et lille sneak peak på hvordan kanten kommer til at se ud :)  


Følg bloggen på Facebook

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar