lørdag den 29. juni 2013

Et tip og et babytæppe

Papirslapperne som repræsentere
 hæklede lapper
Jeg har en rigtig dejlig veninde som jeg har lovet at lave et baby tæppe til :) I går fik hun så at vide hvilket køn babyen bliver, og det bliver en dreng, så stort tillykke til jer :)
Det betød også at vi kan planlægge hvilke farver og mønster som babytæppet skal have.
Til at starte med sad jeg og legede lidt med nogle farver og mønstre. Vi havde tidligere snakket om at tæppet skulle laves i Granny Squares. Derfor sad jeg og prøvede at lave et mønster i mit hoved. Det var svært at se for sig så derfor tog jeg noget ternet papir og nogle farveblyanter. Så farvede jeg firkanterne sådan som jeg kunne forestille mig de skulle se ud. Hver række firkanter på papiret tæller som en række i en Granny Square. Derefter klippede jeg dem ud så jeg kunne flytte rundt på lapperne og se mønsteret.
Det er hvertfald en god måde at lave mønstre på hvis man laver Granny Squares med flere farver, eller bare mønstre generelt med firkanter :)

Farverne som babytæppet bliver. De kan findes hos Stof & Stil.
Den hvide skal kun bruges,når lapperne skal hækles sammen
 og som kant rundt om hele tæppet

Efterfølgende snakkede jeg så med min veninde og vi fandt nogle farver som ville være fine sammen til et tæppe til en dreng og som passer til barnevognen :) Hun sendte også et billede at et tæppe som hun godt kunne lide så derfor bliver tæppet i ensfarvede Solid Granny Squares (se nederste billede). Mønsteret endte op med at blive som på billedet nedenfor. Jeg er spændt på om mønsteret også holder når jeg begynder at hækle firkanterne. Jeg har ikke prøvet at hækle disse firkanter før, så ved ikke om det jeg regner med, nemlig 13x13 cm til hver firkant, er for meget. Ellers bliver lapperne mindre og der bliver tilføjet flere rækker i tæppet, men nu må vi se når jeg begynder at hækle dem.
Garnet er bestilt hos Stof & Stil, da deres garnnøgler er dejlig billige. Hvis man køber mere end 10 stk. er prisen kun 12 kr :) Så nu venter jeg bare på garnet kommer og så går jeg i gang :)


Det endelige mønster på babytæppet.
Hæklet solid granny square.
Find DIY her

Følg mig på Bloglovin
Follow on Bloglovin

Ingen kommentarer:

Send en kommentar